
Der skydes til løbende vildt på en 50 meter bane. Anlægget giver mulighed for at skyde til mål med forskellige og/eller tilfældige hastigheder.
Der er ingen begrænsninger i kaliber.
Standardskive er ”Vildsvin”, men der kan tillige vælges at skyde til ”Elg” eller ”Råbuk”, hvis Skydelederen vurderer, at der er tid til skiveskift, eller hvis banen er booket til en skydning hvor skytterne selv bestemmer skiveopsætningen.
Der er mulighed for at erhverve tysk skydebevis (Schiessnachweis).
Vildtmålsbanen kan bookes på alle tider og dage af foreninger, eller grupper af skytter, der selv stiller med en Skydeleder*) og en uddannet bruger*) af banen.
Vildtmålsbanen har åbent for individuelle skytter på udvalgte søndage. Hold øje med denne side for åbningsdage.
Er man ikke selv i stand til at stille med en Skydeleder og en uddannet bruger af banen, kan Svendborg Skyttecenter tilbyde at stille med disse. Kontakt Svendborg Skyttecenter for muligheder.
*) Som Skydeleder anerkendes skydelederuddanelse fra Danmarks Jægerforbund, DGI og Dansk Skytte Union. En uddannet bruger af banen er en person der har fået instruktion i brugen af Svendborg Skyttecenter.

For spørgsmål kontakt: booking@svendborgskyttecenter.dk
Priser: 40 kr. pr. serie af 10 skud.
eller
500 kr./time (Ubegrænset antal skytter og skud)